Paul J. Steinhardt tildeles Niels Bohr Instituts Æresmedalje 2020

I år tildeles medaljen Paul J. Steinhardt for hans skelsættende og kreative bidrag til en bemærkelsesværdig bred vifte af forskningsemner inden for naturvidenskaben, og for at være en utrættelig fortaler for videnskaben generelt.

Og for hans kritiske genovervejelse af enhver videnskabelig hypotese, der ikke nødvendigvis er støttet af eksperimentelle beviser, og for hans bemærkelsesværdige evne til at formidle videnskabelige opdagelser til offentligheden på fortræffelig vis.

Uddannelse og forskningskarriere

Paul Steinhardt er Albert Einstein professor i naturvidenskab ved Princeton University, hvor han både er på Fakultetet for ’Institut for Fysik’ og ’Institut for Astrofysik’. Han modtog sin bachelor fra Caltech i 1974 og sin ph.d. i fysik fra Harvard University i 1978.

Han fik et juniorstipendiat ved ’Harvard Society of Fellows’ indtil 1981, og han var på fakultetet ved University of Pennsylvania fra 1981 til 1998, da han på daværende tidspunkt accepterede et professorat ved Princeton University. Paul Steinhardt er grundlægger af Princetons Center for Teoretisk Videnskab 2007-2019.

Gennem sin uddannelse og efterfølgende forskningskarriere er det lykkedes Paul Steinhardt at yde skelsættende bidrag til bemærkelsesværdigt forskellige videnskabelige forskningsområder: fra teorien om briller og andre amorfe materialer (allerede mens han var bachelorstuderende ved Caltech) til introduktionen af ​​begrebet orienteringsordensparametre, ved at beskrive delvise justeringer af atomer i væsker (mens han var kandidatstuderende ved Harvard Society of Fellows).

Hans ph.d.-afhandling omhandlede teorien om diskretiseret kvantefeltteori, men han vendte sig hurtigt mod partikelfysiske problemer med vægt på kosmologien i det tidlige univers, hvor han hurtigt blev en førende og indflydelsesrig personlighed.

Han er kendt for sine skelsættende bidrag til den tidlige udvikling af inflationsteorien (Big Bang), og har for nylig stået i spidsen for alternative ideer med hensyn til såkaldte periodiske (bouncing) eller cykliske kosmologier.

Teorien om Big Bang og kvasikrystaller

Mens han var på fakultetet ved University of Pennsylvania, og mens han udviklede teorien om inflation, var Paul Steinhardt også en hyppig gæst på Thomas J. Watson Research Center i IBM, hvor han arbejdede med helt andre emner inden for faststoffysik.

Faktisk, og meget bemærkelsesværdigt, er Paul Steinhardt også kendt for sit usædvanlige bidrag inden for en helt anden gren af ​​videnskaben. Dels i forbindelse med sine besøg hos IBM, hvor han kom på ideen om kvasikrystaller (et ord, der blev opfundet af ham og emnet for en nylig bog skrevet af ham). 

Sammen med Dov Levine foreslog Paul Steinhardt en mulig ny orden i krystallinske materialer: en generalisation af Penrose-fliser med næsten-periodicitet. Disse materialer blev senere opdaget i naturen.

Sagen om kvasikrystaller er særlig fascinerende. Paul Steinhardt, der altid insisterede på, at teorier bestod test og nærmere undersøgelse, organiserede i 2011 en ekskursion til "the middle of nowhere" på Kamchatka-halvøen, for at kontrollere om kvasikrystaller kunne have været produceret i naturen (tidligere eksempler var kunstige i den forstand, at de blev produceret i laboratoriet).

Det vellykkede resultat af turen, og hele jagten på at bekræfte kvasikrystallernes fysiske virkelighed, er blevet beskrevet vidunderligt af Paul Steinhardt i sin seneste bog ’The Second Kind of Impossible’.

Paul Steinhardt bruger i øjeblikket det meste af sin forskningsindsats i kosmologien, hvor han er en ledende skikkelse.

Paul Steinhardt, der ofte besøger Niels Bohr Tnstitutet, har i en årrække tjent som et meget aktivt og indflydelsesrigt medlem af International Science Advisory Board på Niels Bohr International Academy.