
Eksperimentel Partikelfysik
Hvordan blev universet skabt, hvilket inflationsscenario udspillede der sig i det første split sekund, hvad skete der i plasma-æraen med quark-gluon? Hvad er kilden til massespektret af grundlæggende partikler af stof og kræfter? Dette er nogle af de spørgsmål, som partikelfysikere leder efter svar på.
Partikelfysikerne arbejder med opbygning af stof i det tidlige univers. De søger efter en forklaring på, hvad universets mindste komponenter var sammensat af i de første millisekunder efter Big Bang for 14 milliarder år siden, og hvilke kræfter, der holdt dem sammen.
På Niels Bohr Institutet i København er der omfattende forskning inden for partikelfysik og kosmologi, både teoretisk og eksperimentelt. Niels Bohr var sammen med Danmark og 11 andre lande med til at oprette CERN i 1954 - i dag verdens største fysikeksperiment, hvor forskere fra hele verden søger svaret på de meget store spørgsmål om begyndelsen på alting. Forskerne fra NBI er også en del af IceCube Neutrino Observatory på Sydpolen.
Disse eksperimentelle forskningsgrupper arbejder med det, der kaldes "højenergi fysik", og udtrykket skal tages meget bogstaveligt. Deres eksperimenter finder sted på CERN, Det Europæiske Laboratorium for atomforskning i Genève i Schweiz, hvor en 27 km lang underjordisk partikelaccelerator arbejder ved de kolossalt høje temperaturer, som fandtes i sekunder lige efter big bang. Disse høje energier er nødvendige for at opdele kernernes elementer i materiens mindste komponenter såsom kvarker, gluoner, leptoner osv. Den danske højenergifysik gruppe samarbejder med flere internationale forskningsprojekter.
Som studerende på Niels Bohr Instituttet bliver du undervist af forskere. Undervisernes døre står åbne og du kan blive en del af forskningsgrupperne.
Er du interesseret i en uddannelse inden for partikelfysik? Vil du gerne vide mere om uddannelsens indhold, hvordan det er at læse på Niels Bohr Institutet og hvordan du kan ansøge?
Så kig på disse sider:
Kunne du tænke dig
at være fysiker for en dag?
Forskerne på Niels Bohr Institutet inviterer til et en-dagskursus for gymnasieelever, der tager udgangspunkt i partikelfysik og astronomi.
Bemærk: ALICE Master-Class er fuldt tegnet nu, men du kan tilmelde dig IceCube Master-Class den 13. april. Tilmeldingsfristen er den 29. marts.
Vi har 2 Master-Class arrangementer i 2023, ALICE og IceCube Master-Class:
- Tilmelding til ALICE Master-Class den 20. marts >>
- Tilmelding til IceCube Master-Class den 13. april >>
ALICE Master-Class om `Strange’ partikler
I denne Master-Class vil du prøve at finde mærkelige partikler i en sværm af andre partikler.
- Du vil undersøge partikler lavet i høj-energi kollisioner ved CERNs Large Hadron Collider.
- Din opgave er at finde ud af om kollisioner mellem tunge ioner er mere eller mindre mærkelige end kollisoner mellem protoner.
- Det vil fortælle os om egenskaberne ved den stærke kernekraft - den kraft der holder sammen på den atomare kerne.
Den stærke kernekraft
Den stærke kernekraft virker mellem de fundamentalle partikler kaldet kvarker (eng. quarks) som udgøre protoner og neutroner i atomkernen. Denne kraft er væsentlig forskellig fra de tre andre fundamentale kræfter vi kender til: tyngde-, elektromagnetiske-, og svage kernekraft. Disse tre kræfter aftager alle med afstanden mellem det de virker på.
To køkkenmagneter, for eksempel, som er tæt på hinanden kan mærke tiltrækning mellem dem, men hvis de flyttes væk fra hinanden, kan de nærmeste ikke mærke hinanden - magenterne er blevet frie for hinandens påvirkning.
Sådan er det ikke med den stærke kernekraft. To kvarker, ligegyldigt hvor langt væk fra hinanden, vil føle den andens påvirkninger, og derfor er det nødvendigt at bruge energi på at flytte kvarkerne relativt til hindanden. Det er lidt som at hive i de to ender af en elastik - du skal blive ved med at bruge energi på at fjerne enderne fra hinanden.
Vi ved alle hvad der sker med elastikken: på et tidspunkt har du tilført nok energi til at de interne bindinger ikke længere kan holde og elastikken knækker og du slår dine fingre.
Noget lignende sker hvis vi forsøger at skille to kvarker ad - vi bliver ved med at bruge energi på det, og på et tidspunk bryder bindingen, eller gluon-feltet, og vi har to nye kvarker.
Derfor kan vi ikke gøre kvakerne frie, og kommer altid mindst parvis og skærmer dem fra vores nysgerrige øjne (eller snarere, eksperimentelle apparatur).
Teorien der beskriver den stærke kernekraft, Quantum Chromo Dynamics (QCD), forudsiger dog at når kvarkerne er meget tæt på hinanden, så forsvinder den stærke kernekraft og kvakerne bliver frie.
Du kan tænke på det som at holde enderne af elastikken tæt på hindanden - der er ingen spænding i elastikken.
Tung-ion kollisioner
For at producere (næsten) frie kvarker kolliderer vi tunge ioner (atomer uden deres elektroner), for eksempel bly, ved hastigheder tæt på lysets hastighed, i et forsøg på at masse kvarkerne så tæt sammen at de bliver frie fra hindandens påvirkning. Det sker ved Large Hadron Collider ved CERN i Genève i Schweiz.
Nye partikler kan skabes når energien er pakket sammen i et meget lille område. En type af partikler er strange (mærkelige) kvarker. Hvor mange af disse der skabes fortæller om tilstanden af kollisionen. Hvis kvarkerne bliver frie i kollisionen, så er det forudsagt at flere strange kvarker vil blive skabt i forhold hvis kvarkerne ikke bliver frie.
For at undersøge dette eksperimentelt bruger vi A Large Ion Collider Experiment - eller ALICE. Med dette eksperimentelle apparatur kan vi måle partikler lavet i kollisionerne, inklusiv de partikler der indeholder strange kvarker, omend indirekte. Kvarker kan ikke måles af i eksperimentet, men når de kombinere til større partikler - såkaldte hadroner - kan de.
Din opgave
I denne Master-Class vil du tælle antallet af hadroner der indeholder strange kvarker i forskellige typer tungion kollisioner, og sammenligne det med antallet lavet i proton-proton kollisioner, hvor det ikke er forventet at kvarkerne bliver frie.
Du vil arbejde sammen med andre elever med hjælp fra eksperimentelle forskere. Du vil præsenterer dine resultater for de andre elever i klassen og klassen som helhed vil deltage i et internationalt seminar for at fremlægge jeres resultater til et større fælleskab af elever - fuldstænding som forskerne gør det.
Praktisk information
- Dato og tid: den 20. marts, 2023 kl 10:00 til 17:30
- Sted: Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100 København Ø
- Sprog: dansk og engelsk
- Kontakt: NBI ALICE Master-Class holdet
- More information about the exercise
- The web-app for the exercise
ALICE Eksperimentet
ALICE-projektet har bygget en dedikeret detektor til at udnytte det unikke fysiske potentiale ved kerne-kerne-kollisioner ved LHC-energier. Vores mål er at studere fysik af stærkt interagerende stof med de højeste energitætheder, der hidtil er nået i laboratoriet. I en sådan tilstand dannes en ekstrem fase af stof - kaldet kvark-gluon plasma -. Vores univers antages at have været i en sådan urtilstand de første par milliontedele af et sekund efter Big Bang.
Mere om ALICE eksperimentet (på engelsk) >>
ATLAS Eksperimentet
Høj Energi Eksperimentel Partikelfysik-indsatsen ved Niels Bohr Institutet er koncentreret omkring acceleratorbaseret partikelfysik. Vores vigtigste indsats i disse år er ATLAS-eksperimentet ved CERN, verdens førende laboratorium for forskning i partikelfysik. I Højenergi-partikelfysikken undersøger vi universets grundlæggende struktur ved at studere dets grundlæggende bestanddele, de elementære partikler og kræfter.
Mere om ATLAS eksperimentet >>
IceCube Eksperimentet
IceCube Neutrino Observatory, der er indlejret 2,5 km under Sydpolen, er verdens største og mest følsomme "teleskop" for neutrinoer med høj energi. Med en kubik kilometer instrumenteret is er det den største partikeldetektor i verden.
IceCube er en del af den subatomære gruppe på Niels Bohr Institutet. Gruppen inkluderer både eksperimentalister og teoretikere (fra Niels Bohr International Academy).
Mere om IceCube eksperimentet (på engelsk) >>
Partikel- og Astropartikel Fæmonologi
Den videnskabelige viden udvikler sig generelt på to måder: top-down og bottom-up. "Fænomenologisk" partikelfysik er en "bottom-up teoretisk forskning".
Man starter med, hvad der observeres og sigter mod at opbygge en holistisk naturteori på en bund-op-måde. Ved at gøre dette skal man tage fat på ikke kun partikelfysikudfordringer, men også hele universets struktur, hvor partikelfysik påvirker kosmologiske observerbare i mange aspekter. På denne måde bliver fysik i mikro- og makroverdener sammenkoblet.
Mere om Partikel- og Astropartikel Fæmonologi (på engelsk) >>
Discovery Center
Hvordan blev universet skabt, hvilket inflationsscenarie spillede ud i første sekund, hvad skete der under kvark-gluon-plasma-æraen? Hvad er kilden til massespektret af grundlæggende partikler af stof og kræfter? Dette er de spørgsmål, vi stiller os ved Discovery Center. Discovery-centret lukkede, da bevillingen udløb den 31.12.2019. Læs mere (på engelsk) >>
National Instrument Center for CERN (NICE)
NICE er det nationale instrumentcenter for CERN-forskning. NICE støtter danske forskere i at udnytte CERNs accelerator- og detektorinfrastruktur. Aktuelle aktiviteter inkluderer ALICE, ALPHA, ATLAS, CAST og ISOLDE. Læs mere (på engelsk) >>
Mogens Dam, Lektor
Blegdamsvej 17
2100 København Ø
Bygning: M, Kontor: Mb-14
Email: dam@nbi.ku.dk
Telefon: +45 35 32 53 85
Mobil: +45 23 62 59 54
Malene Emilie Maar Vinding, Secretary
Blegdamsvej 17
2100 København Ø.
Office: M, Mb-6
Phone: +45 353-25355
E-mail: malene.vinding@nbi.ku.dk
Ansatte
Nyheder om partikelfysik

