Andre Geim modtager Niels Bohr Institutets æresmedalje
Professor og nobelprismodtager Andre Geim får tildelt Niels Bohr Institutets æresmedalje. Andre Geim får æresmedaljen i anerkendelse af hans enestående bidrag til fysikkens udvikling, specielt for de resultater han bidrog med, mens han var videnskabelig medarbejder ved Niels Bohr Institutet.
Niels Bohr Institutets æresmedalje blev indstiftet i 2010 i anledning af Niels Bohrs 125 år fødselsdag. Medaljen bliver hvert år tildelt en særligt fremragende international forsker, der arbejder i Niels Bohrs ånd: Internationalt samarbejde og vidensudveksling.
"Med sin opdagelse af kulstof-formen graphen har Andre Geim placeret sig helt centralt i udviklingen af nye materialer og forståelsen af disses fysiske egenskaber. Dette endda på et område som gennem årtier allerede har været studeret i stor detalje", siger professor John Renner Hansen, der er leder af Niels Bohr Institutet.
Andre Geim, der nu er professor på Manchester University i England, har været ansat som forsker på Niels Bohr Institutet. Det var i starten af 90'erne. Han er fra det tidligere Sovjetunionen, og da den gik i opløsning, ville han ud i verden. Den unge fysiker tog til Danmark og mødte op på Niels Bohr Institutet, hvor han bankede på døren og præsenterede sine idéer, og hurtigt fik man oprettet en forskerstilling til den unge russiske fysiker, der allerede dengang var meget nytænkende.
Per Hedegård, der er professor på Niels Bohr Institutet fortæller, at Andre Geim havde mange helt nye friske idéer, og han lavede et lille forsøg. Kulstof binder sig ofte i tre-dimensionelle gitre, men Andre Geim tegnede en blyantstreg på et tykke papir, lagde et stykke tape hen over, og da han trak tapen af, fik han et tyndt lag kulstof i kun ét atoms tykkelse. Det var et to-dimensionelt kulstofgitter, og det har vist sig at have helt fantastiske egenskaber.
De utraditionelle måder at gøre tingene på er typisk for Andre Geim, fortæller Per Hedegård. Andre Geim mener, at det er en god idé af skifte forskningsområde en gang imellem, for så ser man på det med helt friske og naive øjne – man kan ikke vide, hvad man ikke skal spørge om, og netop de nye, naive øjne kan føre til helt nye opdagelser.
Forskning er alvor, men at lege med mulighederne er hans kendetegn, og det, at kunne anskue tingene på nye og anderledes måder, er også det, der fører til ny, banebrydende forskning.
De banebrydende idéer og den videre forskning har ført til, at han sidste år sammen med kollegaen Konstantin Novoselov modtog Nobelprisen i Fysik for "banebrydende eksperimenter vedrørende det to-dimensionelle materiale graphen".
Graphen er en form for kulstof. Normalt binder kulstofatomer sig i tre-dimensionelle gitre. Men graphen er en tynd flade af kulstof i et lag, som er kun et atom tykt. Det er et enestående materiale, som næsten er gennemsigtigt og alligevel er ekstremt stærkt og leder en elektrisk strøm lige så godt som kobber.
Overrækkelsen af æresmedaljen fandt sted i det historiske Auditorium A på Niels Bohr Institutet.