Niels Bohr Institutets årlige Temadag er for erhvervsaktive lærere på de gymnasiale uddannelser samt folkeskolen, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Niels Bohr Institutets Temadag 2020

Foredragene på dette års Temadag bærer præg af 200 året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, hvor vi bl.a. vil høre om hvad det er der skaber Jordens magnetfelt, og hvordan det beskytter os mod det ydre rum.

Vi kommer også til at høre om Mars, der for 4,2 milliarder år siden havde de samme betingelser for liv som på Jorden, og også et magnetfelt som senere forsvandt. Har Mars haft atmosfære og oceaner, har der været liv? Hvorfor trives livet overalt på vores planet, mens Mars blev gold?

Og vi skal høre om HC. Ørsted, ikke bare som fysiker, men som kulturpersonlighed og videnskabsformidler, en samfundsborger der satte sit aftryk alle steder i samfundet. Vi skal også høre om sammenhængen mellem Ørsted og den morderne kvante-nano-elektronik, og så skal vi fra Holger Bech Niels høre om Teorien om alt, bogen der blev en stor succes i 2019.  

Kim Sneppen, professor (Biokompleksitet)

Superspredere i Covid-19: Epidemiens askilleshæl

I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tidsskalaen (5 dage for Covid-19) og en anden der fortæller hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0=(ca) 3 for Covid-19).

Læs mere >>

Klaus Mosegaard, professor (Is, Klima og Geofysik)

Magnetfeltet, livets beskytter?

Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 udgør, sammen med Maxwells matematiske teori fra 1873, nøglen til vores forståelse af, hvordan en smeltet jernkerne i jordens indre kan frembringe og opretholde et magnetfelt. Alt tyder på, at jordens magnetfelt har skiftet retning mange gange gennem den geologiske historie. Hvad er forklaringen på dette,  hvornår sker det næste gang, og hvad er konsekvensen for livet på jorden?

Muligheder på NBI for gymnasiet og folkeskolen

Jørgen Bech Hansen fortæller om besøgsordninger, skolepraktik, Ulab og meget mere. Hent præsentationen her >>

Morten Bo Madsen, lektor (Marsgruppen) 

Magnetfeltet og betingelser for liv på Mars?

Alle indicier peger på, at Jorden og Mars havde næsten ens betingelser for liv da deres alder kun var nogle få hundrede millioner år, og forskerne ved også, at Mars har haft et globalt magnetfelt på mange måder lig det, som Jorden har det i dag, men for ca. 4,2 milliarder år siden skete der noget der gjorde, at kilden til magnetfeltet forsvandt.

Læs mere >>

Helge S. Kragh, professor emeritus (Niels Bohr Arkivet)

Den Anden H.C. Ørsted: Kulturpersonlighed og Videnskabsformidler

Fysikprofessoren H.C. Ørsted var andet og meget mere end elektromagnetismens opdager. Selv uden denne skelsættende opdagelse ville han i en dansk sammenhæng have hørt til sin tidsalders mest markante kulturpersonligheder og uddannelsesmæssige reformatorer. Ikke blot bidrog han med originale tanker til tidens filosofiske, litterære og religiøse diskussioner, han var også dybt involveret i folkeoplysning og i bestræbelserne på at højne naturvidenskabens anseelse i både akademiske, folkelige og erhversmæssige sammenhænge.

Læs mere >>

Asbjørn Drachmann, Postdoc (Center for Quantum Devices)

Fra H.C. Ørsted til kvante-nano-elektronik

H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen er den grundlæggende byggesten for store dele af vores moderne infrastruktur. En essentiel teknik der har muliggjort moderne kvante-nano-elektronik til industri og forskning er manipulation af elektroner med magnetfelter. Moderne nm-størrelse transistorer kan laves med elektron-litografi og de kan observeres og karakteriseres med elektron mikroskopi.

Læs mere >>

Holger Bech Nielsen, professor emeritus

Teorien om alt

I den teori for fysikken, som fysikerne i dag kraftigt guidet af eksperimenter og tidligere teorier kaldet ”Standard Modellen” inden for partikelfysik, er nået frem til, har det faktisk lidt overraskende vist sig, at den i højere grad end man ville have troet i min ungdom, er baseret på teorier der er lavet med elektrodynamikken som model.

Læs mere >>