Niels Bohr Institutets årlige Temadag er for erhvervsaktive lærere på de gymnasiale uddannelser samt folkeskolen, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Temadag 18. november 2022, kl. 9-16:

Niels Bohr Institutets Temadag 2022

Efter at have fejret både H. C. Ørsted, instituttet og Niels Bohr fra 2020 til i år, er det blevet tid til at fejre Willi Dansgaard, der blev født for 100 år siden.

Willi Dansgaard startede sin iskerneforskning i 1968, der sidenhen er blevet verdensførende inden for området. Jørgen Peder Steffensen har været med i Is og Klima gruppen næsten lige så længe. Det har været en gloende sommer med tørke mange steder i Europa, er det noget vi skal til at vænne os til, eller en enlig svale? Det vil Helle Astrid Kjær fortælle os om.

NBI er er blandt verdens førende inden for kvanteforskningen, og Institutleder Jan W. Thomsen kommer og fortæller os om den forskning, som mange af verdens universiteter og store IT-virksomheder koncentrerer sig om i disse år. Kim Splittorff vil også fortælle og demonstrere, hvordan hans studerende laver øvelser online på kvantecomputere.

<< Tilmelding til Temadag 2022 >>

Efter års forsinkelser og et halvt års rejse, nedkøling og kalibrering begyndte rumteleskopet James Webb endelig i juli at forsyne os med den ene fantastiske observation efter den anden. Teleskopet er blevet kaldt "Hubbles efterfølger", men er meget mere end dét. Det fortæller Peter Laursen os om.

Og til sidst vil Stefania Xella fortælle, hvad vi kan forvente fra verdens største fysikeksperiment CERN, der nu er gået i gang med det vi kalder LHC sæson 3.

Kl. 09:00-09:45
Jørgen Peder Steffensen, professor

Jørgen Peder Steffensen

Historien om Willi Dansgaard og klimaforskningen

Det var den danske geofysiker Willi Dansgaard og hans forskerkollega Chester Langway i New Hampshire, der i 1968 forenede deres kræfter og grundlagde al international forskning i iskerner. Danske forskeres arbejde i Grønland har siden spillet en central rolle i hele iskerneforskningens historie.

I København opbyggede Dansgaard en forskningsgruppe, som siden 1979 har udviklet dansk boreudstyr og boret fem dybe iskerner i Grønland. Boringer i Grønland viser blandt andet, at selv store klimaforandringer kan opstå fra det ene år til det andet.

Kl. 09:45-10:30
Helle Astrid Kjær, Lektor

Tipping Points i klimasystemet

Vi ser nu de menneskeskabte klimaforandringer, som verdenssamfundet er nødt til at reagere på.

IPCCs klimamodeller forudser globale temperaturstigninger i fremtiden, som det bliver overordentligt vanskeligt at holde under Parisaftalens 1,5 grader.

Alvoren i at begrænse temperaturstigningerne bunder i frygten for, at vi kan ramme klimatiske tipping points, hvor elementer i klimaet løber løbsk, og hvorfra vi ikke kan vende tilbage til de oprindelige forhold.

Helle Astrid Kjær forklarer hvad tipping points er, og hvor de kan forekomme.

 

kl.10:30-11:00

Kaffepause

 

 

Kl. 11:00-11:45
Jan W. Thomsen, professor og institutleder

Jan W. Thomsen

Kvanteforskningen på NBI

Beskrivelse kommer senere.

 

Kl. 11:45-12:00
Jørgen Bech Hansen, Lektor 

Jørgen Bech Hansen

Mød os på NBI

Jørgen Bech Hansen er vores faste speedsnakkende konferencier, der holder styr på det hele - inklusiv at fortælle om hvilke muligheder skolerne har med Niels Bohr Institutet.

Jørgen fortæller om SOP og SRP, Ungdomslaboratoriet, Studerende for en dag, Studiepraktik, Åbent hus, Kulturnat og meget meget mere.

  

kl. 12:00-13:00

Frokost

 

Kl. 13:00-13:45
Kim Splittorff, Lektor

Kim Splittorff

Studerende laver online øvelser på kvantecomputer

Spillereglerne i kvantemekanik er meget anderledes end i den klassiske fysik, ja med Bohrs ord er de chokerende anderledes. "Den der ikke er er blevet chokeret over kvantemekanik, har endnu ikke forstået den". De studerende på Niels Bohr Institutet nøjes ikke med at blive indført i kvantemekanikken med tavle og kridt, de laver rent faktisk også øvelser på IBMs kvantecomputer oppe i skyen, hvor de tester kvantemekanikken af.

Se en video om online øvelser på kvantecomputer her 

 

kl. 13:45-14:30
Peter Laursen, fysikformidler (DAWN)

James Webb — verdens største rumteleskop

Efter års forsinkelser og et halvt års rejse, nedkøling og kalibrering begyndte rumteleskopet James Webb endelig i juli at forsyne os med den ene fantastiske observation efter den anden. Teleskopet er blevet kaldt "Hubbles efterfølger", men er meget mere end dét: Med sine infrarøde detektorer vil det især komme til at gøre os klogere på dannelsen af stjerner, fjerne planeter om andre stjerner, og galakser i det helt tidlige Univers.

Allerede få dage efter at teleskopets data blev frigivet kom de første rapporter om rekordfjerne galakser, og der tales allerede om, at vi må revidere vores opfattelse af, hvordan galakser blev dannet. Danske forskere har spillet en stor rolle i udviklingen af James Webb og deltager i 1/3 af de observationelle programmer, som teleskopet foretager i dets første år.

Hør om James Webb-teleskopet og dets teknologi og affyring, samt om den videnskab, som vi nu vil bedrive med det.

 

kl. 14:30-15:00

Kaffepause

 

kl. 15:00-15:45
Stefania Xella, lektor

Stefania Xella

LHC sæson 3

Beskrivelse kommer senere.

 

Kl. 15:45-16:00
Erland Andersen, Fysik- og Kemilærerforeningen København

Erland siger tak for i dag, og fortæller om hvordan man kommer på besøg på CERN.