Gerard 't Hooft får Niels Bohr Institutets Æresmedalje, 2016

”Gerard ’t Hooft er en af verdens største nulevende fysikere. Han er en stor tænker, og hans arbejde har haft overordentlig stor indflydelse på fysikken.

Det er stort set umuligt at finde en videnskabelig artikel om teoretisk højenergifysik uden at navnet ’t Hooft indgår, da mange nøglebegreber er navngivet efter ham, f.eks. ’t Hooft- monopoler, ’t Hooft-operatorer og ’t Hooft-grænsen.

Mange af hans idéer danner baggrund for moderne fysiks begreber såsom renormalisering af kvantefeltteorier og det holografisk princip”, fortæller Charlotte Fløe Kristjansen, professor i Teoretisk Partikelfysik og Kosmologi på Niels Bohr Institutet.

Charlotte Fløe Kristjansen fortæller, at Gerard ’t Hooft er en god ven af Niels Bohr Institutet, som han har besøgt talrige gange og holdt foredrag og seminarer, og trods hans internationale berømmelse og mange priser og æresbevisninger kan han altid finde tid til at deltage i begivenheder på Niels Bohr Institutet.

Selv, da han lige havde modtaget Nobelprisen i Fysik i 1999 og alle kappedes om at få besøg af Gerard ’t Hooft, valgte han at besøge Niels Bohr Institutet, hvor han ved denne anledning gav den første forelæsning i rækken af Niels Bohr Forelæsninger.

For denne nære tilknytning til Niels Bohr Institutet og for at hædre Gerard ’t Hoofts vigtige videnskabelige arbejde, tildeles han Niels Bohr Institutets Æresmedalje 2016.

”Niels Bohr var en ekstremt fremtrædende og indflydelsesrig videnskabsmand, som forskede i teorier om atomet omkring den første halvdel af det 20’ende århundrede i København. Så en medalje, som bærer hans navn, betyder meget for en teoretisk fysiker.

Niels Bohr var den første, som beskrev en atommodel, der kunne forklare atomers måde at opføre sig på, og det gør ham til en af stamfædrene af moderne kvantefysik”, udtaler Gerard ’t Hooft.

Ambitiøse drengedrømme

Allerede som dreng havde Gerard ambitiøse drømme for fremtiden. Da en lærer spurgte ham, hvad han ville være, når han blev stor, svarede han ”en mand, der ved alt” – da var han otte år gammel.

Han ville have sagt ”professor”, men han havde glemt ordet. Hvad han i virkeligheden mente, var ”videnskabsmand” – én, der opklarer hemmelighederne om naturens fundamentale love.

Trods sin unge alder var det ikke så sært et ønske, for i familien var der både en nobelprismodtager og flere professorer indenfor naturvidenskab. Så det lå i generne, og det lå i miljøet.

Faderen var ingeniør og arbejdede i flåden og med store krydstogtskibe, og han troede, at når sønnen var så interesseret i naturens fænomener, ville det også være let at få ham interesseret i at blive ingeniør, men Gerard protesterede: ”De ting er allerede blevet opfundet af andre. Jeg vil undersøge naturen og opdage nye ting”.

Og sådan blev det. Gerard ’t Hooft blev fysiker. Han læste på University of Utrecht, og hans store ønske var at beskæftige sig med det, han anså som kernen af fysik, elementarpartiklerne.

Allerede mens han stadig studerede skrev han en opgave om Yang-Mills teorier. Han fandt teorierne elegante og enestående, men de blev også anset for at være ubrugelige, da de beskrev partikler, som ikke fandtes i naturen.

Da han senere påbegyndte sine ph.d.-studier fokuserede han på Yang-Mills teoriernes rolle i de elektrosvage vekselvirkninger.

”Gerard ’t Hooft’s ph.d.-afhandling ledte til et gennembrud i forståelsen af Yang-Mills teorier via opfindelsen af en procedure, der går under navnet renormalisering, og for det arbejde modtog han i 1999 Nobelprisen i Fysik for opklaring af ”kvantestrukturen af de elektrosvage vekselvirkninger”, fortæller Charlotte Fløe Kristjansen om Gerard ’t Hooft, der nu modtager Niels Bohr Institutets Æresmedalje.

”Jeg har i lang haft en nær tilknytning til Niels Bohr Institutet i København, og jeg glæder mig til muligheden for at besøge instituttet igen”, sagde Gerard ’t Hooft inden modtagelsen.

Gerard ’t Hooft modtog Niels Bohr Institutets Æresmedalje, 2016 ved en ceremoni den 30. november, 2016 på Niels Bohr Institutet i København.