Som studerende på Niels Bohr Instituttet bliver du undervist af forskere. Undervisernes døre står åbne og du kan blive en del af forskningsgrupperne.

Er du interesseret i en uddannelse inden for astronomi? Vil du gerne vide mere om uddannelsens indhold, hvordan det er at læse på Niels Bohr Institutet og hvordan du kan ansøge?

Så kig på disse sider:

• Bachelor i fysik, studieforløb i astrofysik, kurser mm.
• Kandidat i fysik, specialisering i astrofysik, kurser mm.

Generelt om uddannelsen, studieliv, optagelse mm.

Astrofysik anvender fysikkens love til at forklare stjerner, planeter, galakser, interstellartåger, sorte huller, mørkt stof, mørk energi og alle de andre spændende fænomener i universet.

Da astrofysik dækker over at forstå mange størrelsesordner, fra det allermindste til det allerstørste, anvender astrofysikere koncepter og metoder fra mange fysikdiscipliner, såsom klassisk mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, nuklear- og partikelfysik, samt atom- og molekylærfysik.

Planeter

I århundreder har folk spekuleret på, om andre stjerner har planeter, og om disse planeter måske kan have liv.

I løbet af de sidste par årtier er der sket store fremskridt i forhold til at opnå svar på disse spørgsmål. Studiet af exoplaneter – planeter omkring andre stjerner – er en af ​​de nyeste og hurtigst voksende grene af astrofysik.

Stjerner

At forstå stjernernes dannelse og udvikling er essentielt for at forstå universets udvikling som helhed. Astronomers tilgang til at finde forklaringer går via observationer ved mange forskellige bølgelængder, samt ved teoretiske beregninger.

Stjernedannelse er nært forbundet med planetdannelse på måder, der stadig ikke er helt forstået. Egenskaberne af de lyseste stjerner bestemmer det samlede stjerneproduktion i en galakse og er derfor koblet til galaksernes udvikling. Stjerners bevægelse bliver også bruges til at undersøge f.eks. tyngde påvirkningen fra mørkt stof.

Galakser

En galakse er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellar stof, bundet sammen af tyngdekraften.

Galakser er vært for nogle af naturens mest ekstreme processer. Galaksers fordeling i universet er domineret af en struktur hvor galakserne befinder sig i klynger og grupper. Der antages at være over 100 milliarder galakser i det observerbare univers. Den mest kendte galakse er vores egen Mælkevej. Galakser har ændret form og udsende gennem universets historie, dvs. siden de første blev dannet efter Big Bang og frem til nu.

Kosmologi

Kosmologi sigter mod at studere universets oprindelse og udvikling, fra Big Bang til i dag og frem til fremtiden. Det er den videnskabelige undersøgelse af universets oprindelse og udvikling.

I kosmologi foretages videnskabelige undersøgelse af universets oprindelse, dets stor skala strukturer og dynamik, samt de lovmæssigheder der styre de overordnet processer. Mens andre aspekter af astronomi beskæftiger sig med individuelle objekter og fænomener eller samlinger af objekter, spænder kosmologien over hele universet fra fødsel til død.

Højenergi astrofysik

Astrofysik med fokus på de mest energirige fænomener, kaldes højenergi astrofysik og studerer universets mere ekstreme objekter.

Sorte huller, neutronstjerner, eksploderende supernovaer og relativistisk jets udfordrer kontinuerligt vores forståelse af hvordan stof opfører sig under ekstreme tætheder og temperaturer, høje hastigheder, enorme magnetfelter og stærk tyngdekraft. At forstå disse ekstreme miljøer er nøglen til at fortolke de bizarre energirige fænomener, der f.eks. forekommer i aktive galakser, pulsarer, supernovaer og gamma-ray bursts.

Instrumentudvikling

Instrumentudvikling beror på et tæt samarbejde mellem astronomer, ingeniører og teknikere.

Gruppen har stor ekspertise i at udvikle og bygge nye avancerede instrumenter til udforskning af rummet, f.eks. har de udviklet og bygget en væsentlig del af det uhyre følsomme instrument, X-shooteren til kæmpeteleskoperne (VLT) i Chile.

AstroNu

Neutrino astrofysik gruppen arbejder med at forstå neutrinoer. Neutrinoer er elementarpartikler med så små tværsnitsarealer, at de uendelig sjældent vekselvirker med andet stof, det er dette særlige karakteristika der har givet anledning til en ny gren af fysikken.

Læs mere om AstroNu >>

Exoplaneter & Astrobiologi

Det er kun få årtier siden man opdagede de første Exoplaneter, dvs. planeter uden for vores eget solsystem. I dag kender vi tusinder af dem, og de udgør en udfordring for forståelsen af, hvordan planetariske systemer dannes. Vores gruppe deltager i at opdage og karakterisere nogle af de mest interessante Exoplaneter. 

Læs mere om Exoplaneter (på engelsk) >>

DARK

DARK forsker i det mørke univers ved at studere supernovaer og gammaglimt i det fjerne univers.

Læs mere om DARKs forskning (på engelsk) >>

MARS

Mars, og udforskningen af vores solsystem. Gruppen har en lang tradition for eksperimentel og observationel udforskning af Mars gennem deltagelse i NASA's Mars-missioner, der prøver at opklare, hvilken rolle vand har spillet i udviklingen på Mars. Med dansk-udviklede magnetisme-instrumenter undersøger man planetens rustrøde jern-mineraler, i støvet og jorden. Desuden arbejder gruppen med i projekter omkring vand og is på vores nabo-planet.

Læs mere om Mars (på engelsk) >>

Theoretical Astrophysics Group

Den teoretiske astrofysik gruppe ved NBI og Niels Bohr International Academy, dækker en bred vifte af områder indenfor astrofysik. Forskerne beskæftiger sig med at forstå de fysiske processer, der finder sted i de skiver af roterende gas og støv, der dannes i forbindelse med dannelse af stjerner og som også findes omkring sorte huller.

Læs mere Teoretisk Astrofysik (på engelsk)

Young Stars

Ud fra astronomiske observationer og detaljeret numeriske modeller undersøger forskerne hvordan stjerner og planeter dannes, med fokus på hvilken fysik og kemi der indgår i de helt tidlige stadier af stjernedannelse. Et af målene er at kunne påpege hvilke faktorer der afgøre dannelse af jordlignede planeter, med potentielt mulighed for liv.

Læs mere om Young Stars (på engelsk) >>

Center for Extraterrestrisk Liv (CELS)

Center for Extraterrestrisk Liv (CELS) er et samarbejde mellem tre institutter ved Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer på undersøgelser af forholdene på Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet påvirker deres atmosfærer på storskala. Besøg CELS hjemmesiden her >>

DAWN

DAWN forsker i hvordan og hvornår de første galakser, stjerner og sorte huller blev dannet.

Besøg DAWN hjemmesiden her (på engelsk) >>

Sektionen Astrofysik og Planetforskning

Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 155B, 2 sal, 2200 København N.
Sektionsleder: Jes Kristian Jørgensen, Professor
Telefon: +45 35 32 41 86, Email: jeskj@nbi.ku.dk

Helena Baungaard-Sørensen, Sektionssekretær
Jagtvej155A, 2200 København N.
E-mail: Helena.baungaard@nbi.ku.dk 
Telefon: +45 35 32 70 14

Sektionen The Cosmic Dawn Centre

Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 128, 2 sal, 2200 København N.
Sektionsleder: Darach Watson, Professor
Telefon: +45 24 80 38 25, Email: darach@nbi.ku.dk

Sekretær: Helena Baungaard-Sørensen

Sektionen Dark

Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 155B, 2 sal, 2200 København N.
Sektionsleder: Marianne Vestergaard, Professor
Telefon: +45 35 32 59 09, Email: mvester@nbi.ku.dk

Helena Baungaard-Sørensen, Sektionssekretær