Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00'erne
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Standard
Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00'erne. / Øland, Trine.
In: Dansk Pædagogisk Tidsskrift, No. 2, 09.05.2012, p. 14-27.Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - JOUR
T1 - Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00'erne
AU - Øland, Trine
N1 - Gratis e-kopi via www.bibliotek.dk
PY - 2012/5/9
Y1 - 2012/5/9
N2 - I artiklen Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00’erne analyserer Trine Øland argumenter for kulturkanonen, historiekanonen og demokratikanonen, der på forskellig vis var målrettet skole- og uddannelsessystemet. Den politiske magts argumenter for de tre kanoner beskrives som sammenhængende i sit fokus på forsvaret for menneskets naturlige nationalkulturelle placering og kronologiske udvikling, hvilket ledsages af en karakterisering af ’indvandreren’ i Danmark som ’tilbagestående’ og ’udemokratisk’ kulturelt og historisk. Toneangivende kanonudvalgsmedlemmers forholden sig til kanonerne beskrives desuden, og her er det centralt, at argumenterne fremstår tvetydige: på den ene side fremføres ’rent’ kunstneriske, historiske eller filosofiske væsentlighedskriterier med reference til uafhængige intellektuelle felter; på den anden side fremføres synspunktet, at kanonerne er ’nødvendige’ i en tid med globalisering, multikultur og tilstedeværelse af ’muslimer’. Intellektuelles symbolske magt bidrager således med ideologisk kraft i den politiske magts symbolske og eksklusive afgrænsning af og historieskrivning om samfundsfællesskabet Danmark. Artiklen sætter på den måde spørgsmålstegn ved den sædvanlige opfattelse af (statsansatte) intellektuelle som rebelske eller tjenere af ’sandheden’ uanset hvad
AB - I artiklen Kanon, tvetydigt intellektuelt arbejde og politisk magt i 00’erne analyserer Trine Øland argumenter for kulturkanonen, historiekanonen og demokratikanonen, der på forskellig vis var målrettet skole- og uddannelsessystemet. Den politiske magts argumenter for de tre kanoner beskrives som sammenhængende i sit fokus på forsvaret for menneskets naturlige nationalkulturelle placering og kronologiske udvikling, hvilket ledsages af en karakterisering af ’indvandreren’ i Danmark som ’tilbagestående’ og ’udemokratisk’ kulturelt og historisk. Toneangivende kanonudvalgsmedlemmers forholden sig til kanonerne beskrives desuden, og her er det centralt, at argumenterne fremstår tvetydige: på den ene side fremføres ’rent’ kunstneriske, historiske eller filosofiske væsentlighedskriterier med reference til uafhængige intellektuelle felter; på den anden side fremføres synspunktet, at kanonerne er ’nødvendige’ i en tid med globalisering, multikultur og tilstedeværelse af ’muslimer’. Intellektuelles symbolske magt bidrager således med ideologisk kraft i den politiske magts symbolske og eksklusive afgrænsning af og historieskrivning om samfundsfællesskabet Danmark. Artiklen sætter på den måde spørgsmålstegn ved den sædvanlige opfattelse af (statsansatte) intellektuelle som rebelske eller tjenere af ’sandheden’ uanset hvad
KW - Det Humanistiske Fakultet
KW - kanon
KW - politisk magt
KW - nationalkultur
KW - historiebrug
KW - intellektuelle
M3 - Tidsskriftartikel
SP - 14
EP - 27
JO - Dansk Pædagogisk Tidsskrift
JF - Dansk Pædagogisk Tidsskrift
SN - 0904-2393
IS - 2
ER -
ID: 38095826