Sorte huller:
30.10.2024
Astrofysik
På Niels Bohr Institutet forskes der inden for et bredt spektrum af astronomi og astrofysik - lige fra alt, hvad der har med det synlige univers som planeter, stjerner og galakser at gøre - til det 'usynlige' univers med tilstedeværelsen af mørk energi og mørkt stof.
Forskerne deltager i en række internationale projekter og har adgang til moderne teleskoper og satellitter via bl.a. Danmarks medlemskab af European Southern Observatory (ESO) og European Space Agency (ESA). Instituttet har også forskere der samarbejder med amerikanske NASA (National Aeronautics & Space Administration).
Astronomerne har sammen med elektronikingeniører og teknikere stor ekspertise i at udvikle og bygge nye avancerede instrumenter til udforskning af rummet.
Astrofysik ved Niels Bohr Institutet er administrativ opdelt i tre forskningssektioner med en bred forskningsportefølje.
Der er godt 100 astrofysikere på instituttet, som inkluderer 15 fastansatte og et lignende antal løsansatte lektorer og professorer, postdocs og PhD-studerende. Derudover er der også et antal associeret professorer og emeritus professorer som bidrager aktiv til den daglige forskning.
Astrofysik er pt. fordelt i tre forskellige bygninger. Astrofysik og planetforskning har til huse på Geologisk Museum, mens at sektionerne DARK og DAWN befinder sig i Vibenshuset. Derudover er der to forskningsgrupper ved Niels Bohr International Academy.
Astrofysik udbydes ved NBI som en kandidatuddannelse i fysik med specialisering i astrofysik. Instituttet udbyder 10 astrofysik-kurser, der dækker området bredt og med god mulighed for at specialisere sig, hvilket tiltrækker mange danske og international studerende. På bachelordelen udbyder 4 forskellige astrofysikkurser.
Som studerende på Niels Bohr Instituttet bliver du undervist af forskere. Undervisernes døre står åbne og du kan blive en del af forskningsgrupperne.
Er du interesseret i en uddannelse inden for astronomi? Vil du gerne vide mere om uddannelsens indhold, hvordan det er at læse på Niels Bohr Institutet og hvordan du kan ansøge?
Så kig på disse sider:
Astrofysik anvender fysikkens love til at forklare stjerner, planeter, galakser, interstellartåger, sorte huller, mørkt stof, mørk energi og alle de andre spændende fænomener i universet.
Da astrofysik dækker over at forstå mange størrelsesordner, fra det allermindste til det allerstørste, anvender astrofysikere koncepter og metoder fra mange fysikdiscipliner, såsom klassisk mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, nuklear- og partikelfysik, samt atom- og molekylærfysik.
Planeter
I århundreder har folk spekuleret på, om andre stjerner har planeter, og om disse planeter måske kan have liv.
I løbet af de sidste par årtier er der sket store fremskridt i forhold til at opnå svar på disse spørgsmål. Studiet af exoplaneter – planeter omkring andre stjerner – er en af de nyeste og hurtigst voksende grene af astrofysik.
Stjerner
At forstå stjernernes dannelse og udvikling er essentielt for at forstå universets udvikling som helhed. Astronomers tilgang til at finde forklaringer går via observationer ved mange forskellige bølgelængder, samt ved teoretiske beregninger.
Stjernedannelse er nært forbundet med planetdannelse på måder, der stadig ikke er helt forstået. Egenskaberne af de lyseste stjerner bestemmer det samlede stjerneproduktion i en galakse og er derfor koblet til galaksernes udvikling. Stjerners bevægelse bliver også bruges til at undersøge f.eks. tyngde påvirkningen fra mørkt stof.
Galakser
En galakse er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellar stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Galakser er vært for nogle af naturens mest ekstreme processer. Galaksers fordeling i universet er domineret af en struktur hvor galakserne befinder sig i klynger og grupper. Der antages at være over 100 milliarder galakser i det observerbare univers. Den mest kendte galakse er vores egen Mælkevej. Galakser har ændret form og udsende gennem universets historie, dvs. siden de første blev dannet efter Big Bang og frem til nu.
Kosmologi
Kosmologi sigter mod at studere universets oprindelse og udvikling, fra Big Bang til i dag og frem til fremtiden. Det er den videnskabelige undersøgelse af universets oprindelse og udvikling.
I kosmologi foretages videnskabelige undersøgelse af universets oprindelse, dets stor skala strukturer og dynamik, samt de lovmæssigheder der styre de overordnet processer. Mens andre aspekter af astronomi beskæftiger sig med individuelle objekter og fænomener eller samlinger af objekter, spænder kosmologien over hele universet fra fødsel til død.
Højenergi astrofysik
Astrofysik med fokus på de mest energirige fænomener, kaldes højenergi astrofysik og studerer universets mere ekstreme objekter.
Sorte huller, neutronstjerner, eksploderende supernovaer og relativistisk jets udfordrer kontinuerligt vores forståelse af hvordan stof opfører sig under ekstreme tætheder og temperaturer, høje hastigheder, enorme magnetfelter og stærk tyngdekraft. At forstå disse ekstreme miljøer er nøglen til at fortolke de bizarre energirige fænomener, der f.eks. forekommer i aktive galakser, pulsarer, supernovaer og gamma-ray bursts.
Instrumentudvikling
Instrumentudvikling beror på et tæt samarbejde mellem astronomer, ingeniører og teknikere.
Gruppen har stor ekspertise i at udvikle og bygge nye avancerede instrumenter til udforskning af rummet, f.eks. har de udviklet og bygget en væsentlig del af det uhyre følsomme instrument, X-shooteren til kæmpeteleskoperne (VLT) i Chile.
AstroNu
Neutrino astrofysik gruppen arbejder med at forstå neutrinoer. Neutrinoer er elementarpartikler med så små tværsnitsarealer, at de uendelig sjældent vekselvirker med andet stof, det er dette særlige karakteristika der har givet anledning til en ny gren af fysikken.
Exoplaneter & Astrobiologi
Det er kun få årtier siden man opdagede de første Exoplaneter, dvs. planeter uden for vores eget solsystem. I dag kender vi tusinder af dem, og de udgør en udfordring for forståelsen af, hvordan planetariske systemer dannes. Vores gruppe deltager i at opdage og karakterisere nogle af de mest interessante Exoplaneter.
Læs mere om Exoplaneter (på engelsk) >>
DARK
DARK forsker i det mørke univers ved at studere supernovaer og gammaglimt i det fjerne univers.
Læs mere om DARKs forskning (på engelsk) >>
MARS
Mars, og udforskningen af vores solsystem. Gruppen har en lang tradition for eksperimentel og observationel udforskning af Mars gennem deltagelse i NASA's Mars-missioner, der prøver at opklare, hvilken rolle vand har spillet i udviklingen på Mars. Med dansk-udviklede magnetisme-instrumenter undersøger man planetens rustrøde jern-mineraler, i støvet og jorden. Desuden arbejder gruppen med i projekter omkring vand og is på vores nabo-planet.
Læs mere om Mars (på engelsk) >>
Theoretical Astrophysics Group
Den teoretiske astrofysik gruppe ved NBI og Niels Bohr International Academy, dækker en bred vifte af områder indenfor astrofysik. Forskerne beskæftiger sig med at forstå de fysiske processer, der finder sted i de skiver af roterende gas og støv, der dannes i forbindelse med dannelse af stjerner og som også findes omkring sorte huller.
Læs mere Teoretisk Astrofysik (på engelsk)
Young Stars
Ud fra astronomiske observationer og detaljeret numeriske modeller undersøger forskerne hvordan stjerner og planeter dannes, med fokus på hvilken fysik og kemi der indgår i de helt tidlige stadier af stjernedannelse. Et af målene er at kunne påpege hvilke faktorer der afgøre dannelse af jordlignede planeter, med potentielt mulighed for liv.
Center for Extraterrestrisk Liv (CELS)
Center for Extraterrestrisk Liv (CELS) er et samarbejde mellem tre institutter ved Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer på undersøgelser af forholdene på Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet påvirker deres atmosfærer på storskala. Besøg CELS hjemmesiden her >>
DAWN
DAWN forsker i hvordan og hvornår de første galakser, stjerner og sorte huller blev dannet. Visit the DAWN homepage >>
Sektionen Astrofysik og Planetforskning
Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 155B, 2 sal, 2200 København N.
Sektionsleder: Jes Kristian Jørgensen, Professor
Telefon: +45 35 32 41 86, Email: jeskj@nbi.ku.dk
Sekretær: Zofia Kohring (kohring@nbi.ku.dk), Telefon: +45 35 32 52 10
Julie Meier (juliemh@nbi.ku.dk), Telefon: +45 35 33 43 96
Sektionen The Cosmic Dawn Centre
Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 128, 2 sal, 2200 København N.
Sektionsleder: Darach Watson, Professor
Telefon: +45 24 80 38 25, Email: darach@nbi.ku.dk
Sekretær: Helena Baungaard-Sørensen
Telefon: +45 35 32 70 14, Email: Helena.baungaard@nbi.ku.dk
Sektionen Dark
Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 155B, 2 sal, 2200 København N.
Sektionsleder: Marianne Vestergaard, Professor
Telefon: +45 35 32 59 09, Email: mvester@nbi.ku.dk
Sekretær: Zofia Kohring (kohring@nbi.ku.dk), Telefon: +45 35 32 52 10
Julie Meier (juliemh@nbi.ku.dk), Telefon: +45 35 33 43 96
