Historiske og teoretiske baggrunde for COVID-19-pandemiens påvirkning af den danske befolkning
Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review
Documents
- Historiske og teoretiske baggrunde for COVID-19-pandemiens påvirkning af den danske befolkning
Final published version, 271 KB, PDF document
Denne artikel præsenterer udsnit af den historiske og teoretiske
baggrund for undersøgelsen af COVID-19 pandemiens indvirkning på danskernes religiøsitet. Vi har lagt vægt på fire nedlagspunkter, der hver på sin måde bidrager til at
tegne et billede af den religions- og kulturhistoriske samt teoretiske kontekst. Først søger
vi at indplacerer forestillingen om døden i forhold til en bred religions- og kulturhisto-
Historiske og teoretiske baggrunde 43
risk horisont. Fra den kristne traditions forankring i en begravelses- og senere helgenkult til udgrænsningen af begravelser fra kirkens rum; og den tidsvarende afmatning i
religiøse efterlivsforestillingers kraft i moderne tid. Dette leder til en diskussion af to
tidligere cases: Koleraen i 1853 og Den Spanske Syge i 1918-20, hvor epidemiens udbrud sættes i relation til forskellige reaktioner fra den Danske Folkekirke. Hernæst udvides vores spørgehorisont til de religionsvidenskabelige teorier om forholdet mellem
religion, død og lidelse. Gennem en kort introduktion til centrale skikkelse i forskningshistoriens syn på særligt dødens rolle i fremkomsten af og opretholdelsen af religion,
trækkes linjer frem mod moderne sociologiske og psykologiske teorier, der hver på sin
måde har bidraget til undersøgelsens teoretiske fundament. Med henblik på at indfange
religionens handlingsdimension diskuteres kort forskellige ritualteoriers relevans, før vi
afslutningsvis opstiller de i alt 16 forskningsspørgsmål, der har informeret udarbejdelsen af den konkret spørgeskemaundersøgelse.
baggrund for undersøgelsen af COVID-19 pandemiens indvirkning på danskernes religiøsitet. Vi har lagt vægt på fire nedlagspunkter, der hver på sin måde bidrager til at
tegne et billede af den religions- og kulturhistoriske samt teoretiske kontekst. Først søger
vi at indplacerer forestillingen om døden i forhold til en bred religions- og kulturhisto-
Historiske og teoretiske baggrunde 43
risk horisont. Fra den kristne traditions forankring i en begravelses- og senere helgenkult til udgrænsningen af begravelser fra kirkens rum; og den tidsvarende afmatning i
religiøse efterlivsforestillingers kraft i moderne tid. Dette leder til en diskussion af to
tidligere cases: Koleraen i 1853 og Den Spanske Syge i 1918-20, hvor epidemiens udbrud sættes i relation til forskellige reaktioner fra den Danske Folkekirke. Hernæst udvides vores spørgehorisont til de religionsvidenskabelige teorier om forholdet mellem
religion, død og lidelse. Gennem en kort introduktion til centrale skikkelse i forskningshistoriens syn på særligt dødens rolle i fremkomsten af og opretholdelsen af religion,
trækkes linjer frem mod moderne sociologiske og psykologiske teorier, der hver på sin
måde har bidraget til undersøgelsens teoretiske fundament. Med henblik på at indfange
religionens handlingsdimension diskuteres kort forskellige ritualteoriers relevans, før vi
afslutningsvis opstiller de i alt 16 forskningsspørgsmål, der har informeret udarbejdelsen af den konkret spørgeskemaundersøgelse.
Original language | Danish |
---|---|
Article number | 3 |
Journal | Religionsvidenskabeligt Tidsskrift |
Volume | 72 |
Pages (from-to) | 42-67 |
Number of pages | 26 |
ISSN | 0108-1993 |
Publication status | Published - 13 May 2021 |
- Faculty of Humanities - COVID19, religion, danmark
Research areas
Number of downloads are based on statistics from Google Scholar and www.ku.dk
No data available
ID: 261666483